Kims Øletiketter

Grindsted Mineralvandsfabrik, Grindsted


Grindsted Mineralvandsfabrik er oprettet i 1937 som hvidtølsbryggeri, under navnet GRINDSTED BRYGGERI med Aage Hansen som indehaver.

Ca. 1939 blev det overtaget af Henning Sjølund, som optog produktion af mineralvand, sideløbende med bryggeri af hvidtøl samt øldepot for Albani bryggeri i Odense.

1. oktober 1951 blev det solgt til Marinus Christiansen som nedlagde ølbryggeriet. 1. juli 1952 blev det overtaget af Jens Pedersen og navnet blev ændret til GRINDSTED MINERALVANDSFABRIK og øldepotet for Albani ophørte samtidig med at salget overgik til direkte salg til private.

1. juni 1956 blev det overtaget af Bue Agersnap. I de følgende år blev maskinerne udskiftet til moderne fuldautomatisk maskiner og produktionen væsentligt forøget.

1. maj 1974 oprettedes øldepot for Carlsminde Bryggeri i Nyborg. 1. juni 1979 solgtes maskiner, biler og forretning til Preben Madsen, Vorbasse, som fortsat lejede lokaler til 1. april 1984, da fabrikken blev nedlagt.


Grindsted Mineralvandsfabrik